Overgivelse i Addictive Eaters Anonymous

​

I hjertet af AEA-programmet er det åndelige begreb om overgivelse. For mange AEA medlemmer er overgivelse den mest udfordrende del af helbredelsesprocessen. Det er også den vigtigste, for det er nøglen til ædruelighed og arbejdet med tolv trin programmet til helbredelse.  Uden overgivelse fandt vi det umuligt at modtage vejledning, og give slip på vores gamle livsstil. På trods af at vores gamle ideer hele tiden førte os tilbage til maden. Vi fandt begrebet overgivelse og det at indrømme nederlag afskyeligt. Vi troede fejlagtig, at besættelse af mad skulle bekæmpes og erobres, selvom vi havde tabt hvert slag, vi nogensinde havde kæmpet. Da vi først stod overfor tanken om overgivelse, gjorde mange af os oprør. Vi forvekslede ydmygelse med ydmyghed. Hver eneste gang vi kæmpede med maden, med hver ny diæt, træningsprogram eller en fast beslutning om at modstå, endte vi med at spise addictivt igen, totalt ydmyget og mere desillusioneret end nogensinde. Snart vil den gamle beslutning om at vinde dukke op igen, men uanset hvad vi gjorde for at kontrollere maden, blev det manifesteret at vi var slået. Ikke kun en gang, men gang på gang.

​

Det store paradoks ved AEA-programmet er, at vi ikke finder nogen styrke, før vi indrømmer nederlaget fuldstændigt.

​

Det store paradoks ved AEA-programmet er, at vi ikke finder nogen styrke, før vi indrømmer nederlaget fuldstændigt. Og jo dybere overgivelsen er, desto stærkere er styrken. Det var først, da vi endelig indrømmede, at vi ikke kunne, at vores konstante forsøg på at spise ligesom andre mennesker var mislykkede, og vores liv var uhåndterligt, at vi først fik et glimt af ydmyghed og håbet om, at livet kunne blive bedre. Vi havde brug for ydmyghed, hvis vi ville have det bedre og blive i stand til at lære. Vi var nødt til at fordøje nogle ret radikale ideer og foretage nogle ganske drastiske ændringer i den måde, vi levede vores liv på. Vi måtte indse det faktum, at den måde, vi levede på, bare ikke fungerede. På trods af at vores liv var elendige og kaotiske, var dette et vanskeligt stykke sandhed at fordøje. Mange af os ønskede at forsvare vores elendighed og hænge fast i vores gamle ideer. Smerte er dog den største lære af dem alle, når det kommer til overgivelse. Vi fandt ud af, at når smerten blev for meget, når intet fungerede mere, når vores undskyldninger og rationaliseringer lød hule, selv i vores egne ører, begyndte vi endelig at lytte til de forslag, der blev fremsat til os af nøgternt medlemmer.

​

Smerten er den største af alle læremestre, når det kommer til overgivelse.

​

Vores attitude ændrede sig. Vi var parate til at gøre absolut hvad som helst for at blive helbredte. Dette definerer i den væsentlige overgivelse i AEA: Viljen til at gå hele vejen. Det er blevet sagt, at AEA er for de desperate, for det var kun ved at nå et punkt af fuldstændig desperation, at vi blev villige til at give slip på vores gamle tankegang. Vi henvendte os til vores sponsorer og andre ædru medlemmer for at få vejledning. De talte om behovet for en højere magt, for åndelig disciplin og for at prioritere ædruelighed frem for alle andre ting.

​

Selvom vi havde følelsesmæssige uro i den tidlige ædruelighed, begyndte vi at opleve erfaringens visdom i deres ord. Selvtilliden havde svigtet os. Vi var nødt til at have en kraft, der var større end os selv, hvis vi skulle blive raske. Vi fandt den magt ved at følge vejledningen fra vores sponsor og andre ædru medlemmer og gennem at arbejde med tolv trin programmet for addictive eaters med deres støtte og vejledning. Af og til ville den gamle tankegang vende tilbage, og vi ville igen gøre oprør, overbeviste om at vi kunne klare det alene, overbevist om, at der måtte være en lettere, behageligere måde. Ofte ville vores gamle ven smerte komme tilbage og foreslå noget andet, og vi ville finde os tilbage i programmet, men med lidt mere ydmyghed og en dybere forståelse af vores spektakulære evne til selvbedrag.

​

Vi var nødt til at have en kraft større end os selv, hvis vi skal blive raske.

​

Mange AEA-medlemmer med lang tids ædruelighed finder ud af, at deres forståelse af overgivelse fortsætter, når deres ædruelighed fortsætter. Vi finder ud af, at der er op og nedture i livet på livets vilkår, hvad enten det er i vores familieliv, forhold eller karriere, ofte kan være udfordrende. Når tingene bliver hårde, kan vores første tanke stadig være forankret i selvcentreret frygt, og vi vil tage kontrol over situationen. Vores egen erfaring og andres kloge og ædru råd fortæller os noget andet. Vi ved, at når vi kører showet, er det sikkert at livet bliver uhåndterligt igen. Nogle gange hurtigt, andre gange langsomt begynder vi at se lyset. Når vi overgiver vores ønske om at kontrollere den person, det sted eller den situation, der forårsager os smerte, til Gud, efter vores egen forståelse, opdager vi, at vores tro bliver dybere. Efterhånden som vores perspektiv på overgivelse udvides, begynder vi at se enhver vanskelighed som en mulighed for åndelig vækst.

​