OM AEA
ABOUT AEA
Ædruelighed i Addictive Eaters Anonymous
Ædruelighed i AEA er frihed fra addictive spisning og alle stemningsændrende substanser. Som et resultat af ædruelighed har AEAs medlemmer fundet helbredelse fra tvangsoverspisning, anoreksi, bulimi og andre former for tvangsspisning og tvangstræning. Gennem ædruelighed finder medlemmerne ro i sindet og evne til at leve et meningsfyldt og aktivt liv.
Mange af os der kommer til AEA bruger tanke- og sindsændrende substanser, inklusiv alkohol, stoffer, ordineret eller håndkøbsmedicin. Det gik ikke op for os, at det at bruge andre substanser er en del af vores sygdom; afhængighed. Vi havde ikke overvejet, at vi måske var afhængige af andre substanser end mad. Andre af os har fundet ud af, at selv om vi ikke misbruger en substans aktivt, har vi ofte brugt substanser til at ændre vor sindsstemning.
Det er måske overraskende for nykommere, som tror, at de kun har et problem med mad. Med tiden kommer vi til at indse, at maden kun er et symptom på et større problem; sygdommen afhængighed. Vi har fundet ud af, at afhængighed skifter fra en afhængighed til en anden, og det, at tage fat i alle stemningsændrende substanser er afgørende for at finde frihed fra addictive spisning.
Det er vores erfaring, at frihed fra addictive spisning kræver frihed fra alle sindsændrende substanser. Ved at lytte til medlemmer fortælle, hvordan de opnåede ædruelighed, ved at leve programmet som en livsstil, lærer nykommeren hvordan de kan gøre det samme. Vi ved af egen erfaring, at beslutningen om at opnå ædruelighed skal være et individuelt valg. Programmet virker ved tiltrækning og ikke agitation, og kan ikke påtvinges nogen. Den enkelte skal selv bestemme, at ædruelighed virkelig er noget de ønsker. For mange af os tager det tid at opnå ædruelighed, og det sker ikke nødvendigvis med det samme. AEA erkender, at brugen af medicin til tider kan være nødvendig. Ethvert ophør af ordineret medicin skal ske under vejledning af en orienteret læge.
Ædruelighed i AEA sker som et resultat af arbejdet med de tolv trin (tilpasset fra Anonyme Alkoholikere), arbejdet med en sponsor, finde en højere magt, deltage regelmæssigt på AEA møder, hjælpe andre og videregive AEA budskabet. I hjertet af AEA programmet er det spirituelle begreb om overgivelse. At leve programmet som en livsstil og arbejde med AEA tolv trin er fundamentet for at opnå ædruelighed.
Ædrulighed i AEA er frihed fra addictive spisning og alle sindsændrende stoffer. I hjertet af AEA-programmet er det åndelige begreb om overgivelse. At leve programmet som en livsstil og arbejdet med de tolv trin i AEA er fundamentet for at opnå ædruelighed.