Et liv i service

Da jeg efter 7 år i programmet endelig overgav mig, var mit liv et stort rod. Mit sind var et katastrofeområde og jeg havde ingen fred. I al min elendighed ringede jeg en dag til en oldtimer i programmet. Hun spurgte, “ Hvad har du gjort i dag for en anden addictive spiser? ”

Jeg havde intet svar til hende. På det tidspunkt var jeg så fysisk syg, at jeg kun med besvær kunne arbejde. Jeg  følte ikke, at jeg kunne være brugbar for nogen anden. Men jeg holdt fast i hendes ord, og tænkte, at hvis jeg holdt fast, kunne jeg en dag forblive ædru.

Min holdning til service forandrede sig.

Indtil det tidspunkt havde jeg set servicearbejde som at gøre fællesskabet en tjeneste. Nu begyndte jeg at se service som noget, der var med til at holde mig i live, og jeg blev taknemmelig for enhver mulighed for at lave service.

Jeg kastede mig ud i at give budskabet videre i mit lokalsamfund. Vi var kun en lille gruppe, der hvor jeg boede, men vi arbejdede sammen for at holde åbent møde.. Vi sendte hundredvis af breve til læger, rådgivere og diætister. Vi satte flyers op og skrev en pressemeddelelse, som vi sendte til lokalaviser. Flere medlemmer blev interviewet, og en artikel blev trykt i den lokale avis.

Jeg vidste, at det var vores job at plante et frø.

Vi arrangerede et åbent møde for offentligheden. Jeg kan ikke huske, hvor mange der dukkede op, men jeg vidste, at det var vores job at så frøene, og at resultatet var i Guds hænder.

Men det var ikke slutningen på historien. Efter mødet genoptrykte en anden lokalavis vores artikel. Avisen dækkede et område omkring halvanden time væk fra mit hjem. Vi fik to opkald fra folk, som gerne ville høre mere om programmet. Jeg var det eneste medlem, der kunne foretage de to tolv-trins besøg på de tidspunkter det passede dem.

Jeg var stadig fysisk svag af den skade, jeg havde forvoldt mig selv med min spisning. Jeg vidste ikke, om jeg havde styrken til at køre derhen, lave to tolv-trin (de boede et godt stykke fra hinanden) og køre tilbage alene. Min mand var i udlandet, og jeg havde intet andet valg end at tage afsted alene.

Jeg fik hvad jeg havde brug for. Om aftenen kom jeg meget træt hjem og sad på min terrasse i eftermiddagssolen. I det øjeblik følte jeg, at alt i denne verden var OK. Der var ingen frygt og ingen bekymring. Fred føles sådan. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde havde oplevet det før.

Jeg har stadig masser af muligheder for at lave service.

Mine serviceopgaver tester altid, hvor mine evner har sine begrænsninger, men fordelene ved at lave dem er enorme. Nu griner jeg for mig selv, når jeg synes et servicejob hårdt, og ved at det bliver lettere med tiden. Og lige før det er tid til at give det videre til den næste person, vil det være en leg! Jeg kan i dag se, at min højere magt bruger service til at hjælpe mig med at give slip på mine gamle ideer om, hvad jeg kan og ikke kan gøre og vokse.

Hele programmet koges ned til to ord; kærlighed og service.

For nylig spekulerede jeg på, om jeg skulle skifte karriere. Jeg gik på mine knæ og bad Gud, sådan som jeg forstår ham, om en mulighed for at bruge mine styrker til at gøre maksimale godt i denne verden. Svaret kom lige tilbage – “ Du gør det allerede ”. Jeg er nu klar over, at service er det sted, hvor Gud bedst kan bruge mig, for gennem det kommer jeg selv helt ud af billedet. Dr. Bob sagde, at hele programmet koges ned til to ord; kærlighed og service. Service er mit primære formål. Fordelene overføres dog til mit personlige liv, hvor jeg er i stand til at være mere brugbar i min familie, mit arbejde og i verden.